Nyt farvekort fra LADY

LADYs nye farvekort for sæsonen 2013/2014 fokuserer på det personlige interiør; på rum, som vi virkelig ønsker at bo i, så de fortæller vores egen historie.

Farverne er selve rygraden i dagens interiør; de er det krydderi, der giver den rigtige stemning. Og det er helt op til dig, hvor meget krydderi, der skal tilføres. Der er fokus på det personlig valg, så du kan følge tidens trend uden at forsvinde i mængden. Det er herligt befriende!

LADYs nye farvekort tager udgangspunkt i tre tendenser. Og farverne inden for hvert tema er sammensat, så de harmonerer smukt med hinanden. På den måde bliver det endnu nemmere at skabe sine egne flotte farvekombinationer. LADY Pure Colors supermatte finish tilfører et rum en helt speciel lunhed. Prøv at leg med kontraster som fx blanke vindueskarme, lister og interiørdetaljer og med den helt unikke nyhed LADY Design kan du nu skabe smukke skimmereffekter i kobber og guld.

TRAVEL IN STYLE

er en rejse ind i det eventyrlige og glamourøse. Med disse farver skabes der stemningsfyldte møder mellem varme nuancer, sofistikeret design, blød fløjl, mørkt træ og gyldne kontraster. Dyk ned i andre kulturer, tag minderne med hjem og lad dem omfavne dig med deres overdådighed.

Varme og dybe nuancer som den blå farve 4625 Nordisk Hav, 4623 Mørk Indigo, den gyldne 288 Mexico og de røde toner 3324 Rubin og 2846 Bordeaux sætter stemningen med deres elegance, mens basisfarverne 9918 KlassiskHvit og 10341 Kalk skaber den perfekte baggrund.

URBAN CASUAL

kendetegnes af kreativitet og leg. En ny industriel revolution skabes med robuste farver, når de mødes med maskuline elementer. Rå metal mod gyldne toner og chic vintage giver plads til det funktionelle og uformelle.

Stærke, blågrønne farver som 5159 Retroblå, 5397 Scooter, den dybe 5180 Oslo, og den orange 2587 Beat skaber ekstra dybde, når de sættes sammen med med solide nuancer som 553 Ascott, 1352 Form, 10249 Sober og den lyse 1624 Letthet.

NEW COMFORTING

byder på enkelhed, stilhed og ro. Her er de poetiske variationer skabt over en neutral og sensuel palet. Inspirationen er hentet fra en kombination af skandinavisk nøjsomhed og japansk renhed. Organiske former, rene materialer og bløde tekstiler giver en harmonisk balance.

Pudderfarvede nuancer som fx den rosa farve 2845 Bevegelse, auberginefarven 3323 Tanke, den svale 4710 Duggblå og de afdæmpede og beroligende grønne farver 6315 Jade og 6325 Balanse kompletteres af de lyse favoritter 1622 Refleksjon og 552 Tudor.

NYHED! LADY DESIGN

Efterårets mest spændende nyhed er effektmalingen LADY Design Gull/Kobber. Når du bruger forskellige påføringsteknikker, kan du skabe de smukkeste skimmereffekter. Din egen kreativitet afgør, om resultatet bliver afdæmpet og transparent, eller mere robust. LADY Design Gull/Kobber passer perfekt som topstrøg på den matte vægmaling LADY Pure Color og er allersmukkest, når den anvendes oven på mørke underlag. LADY Design Gull/Kobber kan også bruges på træ, lister, møbler og andre interiørdetaljer med LADY Supreme Finish Mat som et suverænt underlag.