Harmoni og balance i hjemmet – helt enkelt! 

JOTUN LANCERER LADY BALANCE 

I den hektiske hverdag er der flere og flere, som er optaget af at finde balance her i livet.
Det første skridt på vejen kan være at sørge for harmoni i boligen.
Jotun lancerer nu LADY Balance farvekortet, hvor udgangspunktet er smukke, afbalancerede farver.
LADY Balance er også en helt ny type maling, der kombinerer matte vægge og et godt indeklima.

«Vi har igennem længere tid oplevet en kraftig stigning i henvendelser fra folk, der ønsker rådgivning omkring det at skabe en rolig og harmonisk farvesætning i hjemmet.
Mange lever et hektisk liv og ønsker, at hjemmet skal være en lille oase.
Det skal være et fristed, hvor de kan finde ro, hente energi og bare være»
, siger global farvechef i Jotun, Lisbeth Larsen.

I dag handler det om at træffe de rigtige valg for at få balance i sit liv.

Fx at vælge den rigtige mad, den rigtige seng for at få god søvn, den rigtige træning af kroppen og den rigtige fordeling mellem job og fritid. Med LADY Balance farvekortet ønsker Jotun at give sit bidrag til en mere afbalanceret hverdag.
Det nye farvekort skal gøre det nemt at vælge farver, der er med til at skabe et harmonisk hjem, der passer lige netop til den enkelte.

Det nye LADY Balance farvekort viser 3 temaer med forskellige nuancer, der gør det nemt at vælge farver, som er med til at skabe harmoni og balance.

 

«Vi har denne gang lagt op til, at alle 3 temaer kan kombineres indbyrdes.
Vi ved, at folk ofte ønsker forskellige oplevelser i de forskellige rum.
Og med dette kort er det ikke noget problem.
En grøn farve fra ét tema lader sig fint kombinere med en sart rosa farve fra et andet»,
siger Lisbeth Larsen.
Der er stor forskel på de farver, du ser på en vase, kjole eller pude – og hvilke nuancer der egentlig passer til vægge.
Jotuns erfarne farveteam bruger meget tid og al deres ekspertise, når de arbejder med farver, der skal
kunne se godt ud på en stor væg – og som også passer sammen med den sofa og vase, som man kan lide.
Det norske farveteam under ledelse af Lisbeth Larsen udvikler farver til Jotun i hele verden.
«Vi er optaget af, at det skal være sikkert at vælge farver fra vores farvekort.
Med det nye LADY Balance farvekort kan man plukke og mikse farverne fra de forskellige temaer, som man har lyst til.
Vi har ganske enkelt sørget for, at der ikke kan ske fejl».

 

EKSKLUSIV MAT OVERFLADE OG ET GODT INDEKLIMA

Det er ikke kun farvekortet, som er nyt.
LADY Balance er også en helt ny type maling, hvor Jotun har kombineret det bedste af to verdener: En unik, ny maling, hvor målet var at skabe smukke rum, hvor der er godt at være.
Malingen giver både et godt indeklima og en tidsrigtig, mat overflade.
LADY Balance lugter minimalt og har fået den internationale godkendelse «Eurofins Indoor Air Comfort Gold». Eurofins er Europas førende forskningsmiljø på indeklima.

SIMPLICITY – BALANCE – BEAUTY – I SMUK HARMONI

Farverne er inddelt i 3 temaer: Everyday Simplicity, Everyday Balance og Everyday Beauty.
Disse spiller lidt forskellige roller i hjemmet, men kan kombineres afhængig af, hvor meget ro og energi man ønsker at få ind i boligen. 

Everyday Simplicity (grå nuancer i elegant samspil med gult)

I dette tema ligger de vigtige grå farver; fra den helt lyse og nye farve LADY Balance 1973 Antikkgrå til den allerede populære LADY Balance 9938 Dempet Sort.
Den helt nye og spændende gulgrønne farve LADY Balance 1864 Anonymous passer fint ind – en tidsrigtig farve helt klart inspireret af dagens modebillede.
Temaet Everyday Simplicity er maskulint og stramt, og samtidig afbalanceret og varmt.

Everyday Balance (grønne nuancer, med en anelse blåt)

Dette er en videreførelse af den blågrønne tendens, der har været i mode- og interiørbilledet igennem et stykke tid.
Farverne bevæger sig nu over i mint-farver, og de nye farver som Lady Balance 7163 Minty Breeze og Lady Balance 7555 Soft Mint vil garanteret danne et godt grundlag for et rum i balance.

Everyday Beauty (nude nuancer med et snert af rødme)

Helt klart sæsonens nyeste og samtidig mest feminine tema. Inspirationen er hentet fra dagens makeup trends, hvor nude spiller sammen med mere energiske røde nuancer.
En blød og elegant farvekollektion, der balancerer fint mellem harmoni og energi.
Farven LADY Balance 2024 Senses er en støvet, feminin nuance, der let lader sig kombinere med forskellige indretningstrends. Den røde farve LADY Balance 2859 Whispering Red er både mystisk og afdæmpet i sit udtryk.