rengoering-1024x253

Se, hvor og til hvad du kan bruge vores forskellige rengørings- og plejemidler!

Jotun Husvask

Et syntetisk og effektivt rengøringsmiddel, der er baseret på biologisk nedbrydelige råvarer.\r\nAnvendes som grundrengøring til smudsige og/eller fedtede underlag, inden du skal male. Du kan også fint bruge Jotun Husvask til almindelig rengøring i dit hjem.

TreStjerner Gulvrens

Et specialudviklet rensemiddel, der effektivt fjerner bonevoks, sæberester og andre urenheder. Anvendes til afrensning af ubehandlede, lakerede og malede flader, før en ny gulvbehandling påføres. Hvis du ikke fjerner disse stoffer før slibning og lakering, risikerer du at slibe bonevoksen og sæberesterne ned i porerne eller i parkettens sammenføjninger. Resultatet bliver efterfølgende, at lakken skaller af.

TreStjerner Gulvsæbe

Gulvsæben findes en en hvid og naturel udgave – den hvide indeholder hvide pigmenter. Naturel sæben giver træet en lys, gylden overflade, hvor den hvide sæbe giver træet en lys, hvidskuret, silkemat overflade, der er nem at holde ren. Gulvsæben er specielt fremstillet til efterbehandling og vedligeholdelse af ludbehandlet træ som fx gulve, møbler og paneler. Du skal vælge den hvide gulvsæbe, hvis du ønsker en hvidskuret patina. Sæben er også velegnet til træfliser, kork o.a. Ludbehandlet træ mættes med en fed opløsning af TreStjerner Gulvsæbe og vand.

TreStjerner Oliepleje

Et vandfortyndbart plejemiddel, der fås i naturel og hvid. Olien har en fin, rengørende effekt og beskytter mod smuds og væske. Du skal bruge produktet til regelmæssig rengøring af snavsede, oliebehandlede træ- og parketgulve. Du kan også bruge olien til at mætte og rengøre klinker og fliser.

Jotun Penselrens

Et effektivt middel til at rengøre alle typer for maleværktøj. Produktet er skånsomt mod miljøet og nedbrydes biologisk. Vores penselrens bevarer også penslerne bløde over tid.